Tillykke med nyanskaffelserne!

I dag, den 8.april, har min mand fyldt 2 containere med affald smidt ved siden af containerne: papemballage fra et pejsestativ, en digital modtager, en Prosonic tv-fladskærm, en Baker kuglegrill, vattæpper, emballage fra en brændekløver (brugsanvisningen kan afhentes hos sekretæren),en trampolin, et sofabord fra IKEA, lamelgardiner samt fra en McCullock motorsav.

Nu er der så kun en container til den næste uge, idet der også lå havekrukker foruden det, containerne er bestemt for, nemlig husholdningsaffald i en affaldscontainerne.

Kære grundejere: Når containerne er fyldte, så er det vel naturligt selv at sørge for at bortskaffe sit affald. Husk, at genbrugspladsen i Hadsund er åben for gratis aflevering af affald såvel lørdag som søndag.

Aktivitetsdag 1.maj

Aktivitetsdag 1.maj kl. 9.30-14 

Vi mødes ved postkasserne til velkomst og en lille morgenbitter.

Dernæst flg. arbejdsopgaver:

 1. etablering af vejfyldeplads

2. rydning af træer bag postkasserne samt flisning af grene

    ( Vi mangler 2 motorsave)

3. udkørsel af bord- og bænkesæt

4. opsætning af hundeskilte m.m.

5. evt. maling af borde

 

Kl. 12 er der øl/sodavandspause

 

Kl. 14 sluttes af med landgangsbrød, kaffe og kage.

 

Vel mødt til en herlig dag til glæde og gavn for os alle i Vidjeparken!   

 

 

                                                                         Bestyrelsen

Bålpladsen

På arbejdsdagen den 2.maj skulle en flismaskine have knust al grenaffaldet ved bålpladsen.
Der var rigtigt meget, og det er en god løsning, idet vi slipper af med vores grenaffald, og affaldet bliver brugt som flis andre steder.
MEN – MEN – MEN: Da ejeren af flismaskinen så indholdet, nægtede han at røre det, endsige ødelægge sin flismaskine. Hvem mangler dog havelåger, trykimprægneret træ, havefliser, mos?????
Bålpladsen er for os grundejere i Vidjeparken og kun os, og den er ikke en losseplads. En sådan er der i Hadsund, gratis og åben alle ugens dage.
Nu var der et arbejdshold af grundejere, som knoklede og svedte hele dagen med andres affald. Det kan ikke være meningen. Skulle vi ikke tage at holde øje med, hvem det dog er, der kan finde på at ødelægge en ellers god ordning.

Bortset fra det, så havde vi en god dag i dejligt vejr. Vi var ca. 30 fremmødte, men hvis vi havde været 60, kunne vi have nået meget mere.
Tak for en dejlig dag til alle jer, der mødte op.