På arbejdsdagen den 2.maj skulle en flismaskine have knust al grenaffaldet ved bålpladsen.
Der var rigtigt meget, og det er en god løsning, idet vi slipper af med vores grenaffald, og affaldet bliver brugt som flis andre steder.
MEN – MEN – MEN: Da ejeren af flismaskinen så indholdet, nægtede han at røre det, endsige ødelægge sin flismaskine. Hvem mangler dog havelåger, trykimprægneret træ, havefliser, mos?????
Bålpladsen er for os grundejere i Vidjeparken og kun os, og den er ikke en losseplads. En sådan er der i Hadsund, gratis og åben alle ugens dage.
Nu var der et arbejdshold af grundejere, som knoklede og svedte hele dagen med andres affald. Det kan ikke være meningen. Skulle vi ikke tage at holde øje med, hvem det dog er, der kan finde på at ødelægge en ellers god ordning.
Bortset fra det, så havde vi en god dag i dejligt vejr. Vi var ca. 30 fremmødte, men hvis vi havde været 60, kunne vi have nået meget mere.
Tak for en dejlig dag til alle jer, der mødte op.