BÅLTALE 2014
Jeg vil starte med at takke for henvendelse fra bestyrelsen med opfordring til at holde båltalen. Jeg kunne forstå, at jeg blev opfattet som en, der altid har hørt til området her og derfor måtte være den rette til at fortælle lidt historisk om Vidjeparken.
Jeg må hertil oplyse, at vi købte vores sommerhus i 1983 og mit kendskab til Vidjeparken og Als Odde i øvrigt rækker ikke længere tilbage end dertil.
Et naturligt udgangspunkt for en midsommerbåltale ville være Sankt Hans (Johannes Døberen) og heksebrænding og heksefærd til Bloksbjerg, men med henvisning til førnævnte ønske om lidt historisk om vores område har jeg valgt at fortælle lidt om enkelte af de forgangne midsommerbål, jeg har været med til. Jeg fortæller det sådan som jeg nu husker det. Andre husker det muligvis anderledes, men det får nu være. I aften er det min version, der gælder.
Lodshuset ved siden at teltene, vi lige har forladt og snart vender tilbage til er opkaldt efter en tidligere lodsejer, Hans Lods, der har udstykket den nordlige del af vort område, og som har foræret huset til Vidjeparken. Huset har altid været ramme om vores midsommersammenkomster.
I starten kunne vi alle være inde i huset, omend trangt. Et uheld satte gang i en udvidelsesplan. Der skete dette, at en deltager havde taget sit musikinsrument med. Jeg husker ikke, om det var en violin eller harmonika. Efter bålet samledes vi igen i Lodshuset, hvor der var pyntet op med blomster og sat levende lys i vinduet. Vores spillemand stod med ryggen til, tæt op mod vinduet med det resultat, at der gik ild i ham. Ilden blev dog hurtigt slukket og spillemanden kom ikke noget til udover en forbrændt skjorte.
Der blev herefter anskaffet nogle presenninger og noget træværk så huset kunne udvides med et fortelt. Som vi nu kan se, er presenningudvidelsen udskiftet med hele to telte, hvor alle fint kan være og Lodshuset fungerer nu i stedet som lagerrum.
Bålpladsen har ikke altid været her, helt nede ved stranden, som nu. I de første år, jeg/vi var med, tændte vi bål oppe i skovbrynet. Et ret usikkert sted, hvor vindretningen var af stor og afgørende betydning. – Før bålafbrændingen sørgede bestyrelsen for at alle relevante myndigheder var orienteret og havde givet tilladelse til bålet. Dvs. Kommune politi og brandmyndigheder.
Bålpladen blev flyttet herned på stranden efter et år, hvor bålet var godt igang og kunne ses viden om og især ude fra Kattegat, hvorfra et skib havde observeret ildebrand på Als Odde og derfor ameldte dette til brandmyndighederne. En af Falcks brandbiler kom til med fuld udrykning, men brandmændene kunne konstatere, at alt var under kontrol. En opringning til brandmyndigheden bekræftede også, at bålet var godkendt og fuldt lovligt.
Så vidt jeg husker var det et vagtskifte, der var årsag til, at orienteringen om vores bål ikke var viderebragt til det nye vagthold.
Jeg husker ikke, om brandmændene takkede ja til tilbuddet om en øl sammen med os, men inden de kørte, tilbød de at efterslukke bålet med det vand, de havde med i tanken. Dette tilbud takkede vi pænt ja til. Men selv om der blev pøset masser af vand på, var der næste morgen stadig gløder, som skulle efterslukkes.
Som årene er gået, er der kommet mange flere beboere til og nye huse er skudt op, både i nåleskovsområdet og løvskovsområdet, nærmest strandarealet. Jeg tror, at de fleste er meget glade for deres hus` placering. Vi der bor i fyrreskoven priser os lykkelige over ikke at have hus i den våde og myggebefængte løvskov. Og de der bor i løvskoven priser sig lige så lykkelige over ikke at have hus i den tørre og støvede fyrreskov.
Der er dog et enkelt tidspunkt, hvor vi der bor i fyrreskoven kunne ønske os et hus i løvskoven. Det er det tidspunkt, vi lige har overstået, hvor terrasser, møbler og andet har været dækket af et tykt lag af fyrrepollen, som har krævet både vandspuling og fejning. Men disse pollenproblemer er nu overstået for i år og glemt indtil samme tid
Og lad os så tænde bålet og synge Holger Drachmanns smukke midsommervise.
Niels Egon Aagesen