Generalforsamlingen 2017

Generalforsamlingen i Grundejerforeningen Vidjeparken 2017

Referat
Dato 15. oktober 2017
Sted Als kro og badehotel, Øster Hurupvej 1, 9560 Hadsund
Referent Nr. 132. Kjeld Arbjerg Pedersen

Dagsorden
1. Valg af dirigent
2, Bestyrelsens beretning
3. Aflæggelse af regnskab
4. Indkomne forslag
a. Nr. 127: Opsætning af bom-system ved indkørsel til Vidjeparken + støvfri belægning på vejen.
b. Bestyrelsen:

Vedtægtsændring: § 11, stk. 4 Ved ændring af kontaktoplysninger – herunder adresse, mailadresse, telefonnr. Mv. – er medlemmerne pligtige at meddele ændringen til kassereren på mail: kasserer@vidjeparken.dk eller på telefon. Medlemmer, der ikke rettidigt meddeler disse oplysninger kan ikke forvente at modtage nødvendige informationer fra foreningen, og kan således ikke drage foeningen til ansvar for disse mangler.

5. Fremlæggelse af budget (se budgettet her).
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter:
a. 2 bestyrelsesmedlemmer. På valg er Kjeld Arbjerg Pedersen, Martin Weier Christiansen.
Begge opfordrer først og fremmest andre til at melde sig men tager også genvalg.
b. 2 bestyrelsessuppleanter. På valg er Daniel Christensen og Jens Erik Olesen
7. Valg af revisor og revisorsuppleant:
a. 1 revisor. På valg er Ilse Rasmussen.
b. 1 revisorsuppleant. På valg er Maren Justesen
8. Eventuelt

Velkomst ved formanden (49 fremmødte).
1. Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslår Johan Rosenkilde, som vælges. Dirigenten konstatere, at generalforsamlingen er lovligt indkaldt og at der er 32 stemmeberettigede.
2. Bestyrelsens beretning (Se Formandens beretning her)
Nr. 11: Roser vejene for, at de holder godt, efter der er kommet en ny type grus på.
3. Aflæggelse af regnskab
Der er et overskud på 33.818,50 kr. hvilket hovedsageligt skyldes at udgifter til vejjvedligehold har været mindre end budgetteret.
Der mangler desværre nogle få kontingent-indbetalinger. Disse er sendt til inkasso.
4. Indkomne forslag
a. Nr. 127: Opsætning af bom-system ved indkørsel til Vidjeparken + støvfri belægning på vejen.

Forslaget stilles for at forebygge indbrud.
I Norge har bom-system nogen steder nedbragt antallet af indbrud til nul.
Der kan evt. indføres brugerbetaling ved benyttelse af bommen.

Foreningen skal give et beløb af 5.000,- til en nedsat gruppe, så denne kan undersøge mulighed for etablering af bom-system nærmere. Beløbet skal kunne hæves til 10.000,-

Det foreslås at der nedsættes en arbejdsgruppe der skal finde priser samt afklare forhold til myndighederne.

Nr. 79a: Ser et problem hvis man skal have gæster.

Nr. 17: Det kan skabe problemer for dem, der udlejer deres huse, hvis der skal være brugerbetaling.

Bestyrelsen syntes at det er et godt forarbejde og at der skal arbejdes videre med forslaget.

79a: “Giver bestyrelsen de 5.000 kr. til at arbejde videre med det?”

Nr. 11 og 17: Forslår at lave en afstemning blandt de fremmødte.

Nr. 163: Godt forslag, men det kan skabe problemer når udrykningskøretøjer skal ind i området. Hvem skal åbnes for dem?

Nr. 134: Foreslår at der stemmes om hvorvidt der skal arbejdes videre med forslaget.

Nr. 153: Der sendes et forkert signal til omverden, hvis der etableres et bom-system.

Nr. 79a: Hvor stort er problemet og i hvilken perioder sker der indbrud?

Formanden foreslår en afstemning om der skal arbejdes videre med forslaget.

Ja: 3 Stemmer

Forslaget er forkastet.

b. Bestyrelsen:

Vedtægtsændring: § 11 Stk. 4 Ved ændring af kontaktoplysninger – herunder adresse, mailadresse, telefonnr. mv. – er medlemmerne pligtige at meddele ændringen til kassereren på mail: kasserer@vidjeparken.dk eller på telefon. Medlemmer, der ikke rettidigt meddeler disse oplysninger kan ikke forvente at modtage nødvendige informationer fra foreningen, og kan således ikke drage foreningen til ansvar for disse mangler.

Ja: 27 Stemmer – Forslaget er vedtaget.

5. Fremlæggelse af budget
Nr. 48: Fælleshuset – hvad er det for noget?

Kasseren: Foreningen har “arvet” et lille hus fra ham som udstykkede området. Huset anvendes til opmagasinering af foreningens udstyr.

Budgettet vedtaget.

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter
Bestyrelsen
a. To bestyrelsesmedlemmer. På valg er Martin Weier Christiansen og Kjeld Arbjerg Pedersen. Begge opfordrer først og fremmest andre til at melde sig, men modtager også genvalg.

Nr.88: Hvad indebære det at være i bestyrelsen?

Formand: 4 møder om året, arbejdsdage m.m. samt nogle mail-diskussioner.

Begge er genvalgt.

b. To bestyrelsessuppleanter. På valg er Daniel Christensen og Jens Erik Olesen

Begge er genvalgt.

7. Valg af revisor og revisorsuppleanttuelt
a. En revisor. På valg er Ilse Rasmussen.

Genvalgt.

b. En revisorsuppleant. På valg er Maren Justesen

Genvalgt.

8. Eventuelt
Nr. 79a: Har fremsendt en forespørgsel til bestyrelsen vedr. offentliggørelse af referater på hjemmesiden. Hun mener ikke at der skal være navne på referatet.

Formand: Skal der kun skrives husnummer på personen?

Nr. 88: Syntes det er fint, at man kan se, hvem der har sagt hvad.

Nr. 79a: Syntes at det kun skal være for medlemmer.

Nr. 161: Eventuelle købere skal kunne se, hvad der sker i foreningen.

Formand: Vedtægterne skal gennemgås, for at se hvad de præcist siger om offentliggørelse af referatet.

Nr. 48: Var glade for, at kunne se hvad der foregik i foreningen, inden de købte hus.

Nr. 161: Referaterne bliver jo også ophængt i skabet ved postkasserne.

Nr. 88: Kræver det evt. vedtægtsændring?

Nr. 80a: Der arbejdes videre med om det er muligt at etablere fibernet i området. Hvis nogle ønsker at deltage i arbejdet, kan man kontakte dem.

Nr. 88: Kommer med en lille opfordring til, at man får tømt postkassen løbende. Hvis man ejer en tom grund så bloker evt. postkassen.

Nr. 88: Henstiller til hundeejere om at samle op efter deres hund.

???: Kan der opstilles Skraldespande med offentlige tømning?

Nr. 163: Tøm nu jeres postkasser og smid det i skrallespanden.

Nr. 117: Tag det evt. med op til MENU – her er der kommet containere til papir, glas mm.

Nr. 79a: Det er jo nok ikke dem, der er her, der er problemet.

Nr. 11: Der er nok nogen, der har glemt, at de har en nøgle til postkasserne.

Nr. 172: Man skal nok overveje, om det er en god ide at opsætte en skraldespand ved postkasserne, for hvem skal rydde op – vi ønsker ikke, at der bliver smidt affald, som det er skete før.

Der blev spurgt ind til vedligehold af vendepladser og stikvejene.
Bestyrelsen lovede, at der vil blive taget hånd om begge dele hurtigst muligt.

Dirigenten erklærede mødet for hævet i god ro og orden.
Formand Jørgen Jensen Dirigent Johan Rosenkilde
Bilag
o Bilag 1 Bestyrelsens beretning
o Bilag 2 Regnskab 2016-2017
o Bilag 3 Budget 2017-2018

Se underskrevet referat som pdf her.